Praksis for Osteopati i Århus – osteopati og fysioterapi

Mit navn er John Noesgaard, og jeg er uddannet Fysioterapeut og Osteopat. I Praksis for Osteopati i Århus tilbyder jeg osteopatisk og fysioterapeutisk behandling af en lang række lidelser i bevægeapparatet, fordøjelsessystem og problemer relateret til hjerte-lungesystemet som eksempelvis vejrtrækningsproblemer. Jeg behandler desuden lidelser hos babyer og børn som kolik, forstoppelse og øreinfektion.

Alle er velkomne i mine lokaler i det centrale Århus, hvor osteopatiske behandlingsmetoder danner grundlag for mit arbejde med patienter i alle aldre og fysiske tilstande. Klinikken har til huse i Speciallægernes Hus på Morten Børups Gade 10B - tæt på Banegården og med gratis parkeringsmuligheder i nærheden.

Behandling i Århus - Osteopati med fokus på dit problem

Hos Praksis for Osteopati i Århus benytter jeg osteopati, da det er en behandlingsform, som har vist sig at have gavnlig effekt mod mange forskellige lidelser. Både undersøgelse og behandling foregår via manuelle og velafprøvede teknikker.

Osteopati har til formål at genskabe den naturlige balance i kroppen. Behandlingsformen ser kroppen som en helhed, og derfor vil enhver behandling tage sit udgangspunkt i en grundig vurdering af kroppens tre systemer; det muskuloskeletale system, det viscerale system og det kranio-sacrale system, som er fagsproglige termer for henholdsvis muskel- og skeletsystemet, organerne samt kranie, hjernehinder og korsben.

Som behandler i Århus med osteopatien i fokus bliver der stillet store krav til min viden om kroppens anatomi, da det er nødvendigt at kunne identificere ubalancer mellem de tre systemer for at kunne lokalisere kilden til et symptom. Ofte er det nemlig slet ikke der, hvor du mærker smerten, at problemet ligger.

I min klinik i Århus har en osteopatisk behandling ligeledes til formål at finde selve årsagen til dine symptomer, og jeg vil aldrig påbegynde den egentlige behandling, før jeg har udført en struktureret undersøgelse med udgangspunkt i din problemstilling og skadeshistorik.

Hvad kan osteopati afhjælpe?

Som nævnt kan osteopatisk behandling afhjælpe en bred vifte af lidelser i kroppen - herunder fordøjelses- og maveproblemer og sportsrelaterede skader. Jeg er selv tidligere springgymnast på højt niveau og aktiv inden for alpin skiløb, dykning, golf og surfing, og jeg har derfor også en interesse i at hjælpe sportsfolk til at opnå fuld bevægelighed og optimal vejrtrækning. Jeg tager imod sportsfolk på alle niveauer, og derfor er du selvfølgelig også velkommen til at besøge mig i klinikken i Århus og prøve osteopati på egen krop.

Kontakt

Jeg hører gerne fra dig via kontaktformularen, på mail kontakt@praksisforosteopati.dk eller på telefon 71 72 54 72, hvis du vil prøve en behandling i Århus med osteopatiske metoder.