Hvad er et piskesmæld?
Piskesmæld er en skade, der opstår, når nakken eller halsen udsættes for en stor og pludselig kraftpåvirkning. Det sker typisk i fald, trafikulykker og ved sammenstød i kontaktsport. Her opstår piskesmældet, når hovedet kastes fremad eller bagover.
Sådan påvirker et piskesmæld kroppen
Den voldsomme kraftpåvirkning resulterer i en skade på halsvirvelsøjlen og halsens og nakkens blødere dele. Skaderne sker primært i bindevæv, muskler og ledbånd. Et piskesmæld nedsætter blodforsyningen til det beskadigede område, hvilket får affaldsstoffer til at ophobe sig.
Udover store smerter i halsen og nakken kan et piskesmæld også give smerter andre steder i kroppen. Smerterne kan nemlig fortsætte ud i armene, give stivhed og ikke mindst i visse tilfælde forstyrre synet.
Det varierer fra person til person, hvorvidt symptomerne opstår umiddelbart efter kraftpåvirkningen, eller om de udvikler sig gradvist i løbet af dage, uger eller måneder.
Behandling til dig med piskesmæld
Har du været udsat for piskesmæld, tilbyder jeg blid, men effektiv behandling. Du skal ikke være nervøs for, at den osteopatiske behandling er smertefuld. Jeg har lang erfaring med behandling af piskesmæld og ved derfor, hvor vigtigt det er at behandle skånsomt.
Hos patienter med piskesmæld er det almindeligt, at blodforsyningen til visse muskelgrupper er nedsat. Det får affaldsstoffer til at ophobe sig. Osteopatisk behandling har derfor til hensigt at normalisere blodgennemstrømningen til det beskadigede område.
Ved hjælp af blandt andet masserende teknikker, ledbevægelse og bindevævsteknikker løsner jeg også op i de områder, hvor nerver sidder fastklemt. Det optimerer bevægeligheden i leddene og reducerer muskelsammentrækning. Osteopatisk behandling har desuden til formål at reducere inflammationen i kroppen.