At gå til tandlæge kan ved større eller mindre indgreb resulterer i gener omkring kæben - ikke at tandlægen laver fejl, men fordi tandlægens arbejde medfører en øget belastning på et lille område. Resultatet kan være stress af kæbemusklerne og leddene, hvilket igen kan medføre stress af kroppen, da kæbeleddene har en stor indflydelse på vores proprioception (stillingssans).
Kæben er ikke designet til at holdes åben for længe af gangen, og musklerne kan efterfølgende forblive spændte og forårsage ændret bidefunktion. Tandlægebesøg kan desuden medføre en bagoverbøjning af nakken pga tandlægestolen, hvilket kan give gener omkring nakken i form af spændinger af musklerne.
Problemer med kæben kan også skyldes nedsat bevægelighed andre steder i kroppen. Dette skyldes at kæbeleddene og øverste nakkehvirvel er de sidste områder, hvor kroppen kan kompensere for, at vi er i stand til at se horisontalt.
Hvis ikke kroppen kan kompensere, kan følgende symptomer opstå:
- TMJ (kæbeleddene)
- Ledsmerter, kliklyde
- Tygger skævt
- Tand smerter
- Skæren tænder om natten
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Tinnitus
- Ansigtssmerter
- Smerter omkring nakken
Osteopater og tandlæge har hver deres kompetencer, men sammen vil man bedre kunne afhjælpe patientens gener. Eksempelvis kan fejlstilling af kæben medføre forkortede strukturer, hvor osteopatisk behandling af disse, kan gøre tandlægens arbejde nemmere og mere effektiv.