Fordøjelsesproblemer kan i mange tilfælde lindres eller afhjælpes af osteopatisk behandling. Problemer med fordøjelsesystemet kan eksempelvis forårsage ubehagelige symptomer som forstoppelse, kvalme, sure opstød, diarré, krampe i maveregionen, oppustethed, mellemsgulvsbrok og søvnforstyrrelser.
Mange personer tager dagligt medicin, enten på recept eller som håndkøbsmedicin, for at lindre eller afhjælpe deres symptomer, men når medicinen ikke indtages vender symptomerne ofte tilbage.
I nogle tilfælde bør man forsøge at finde årsagen til fordøjelsesproblemerne og få korrigeret dette frem for brugen af medicin.
Der kan være mange årsager til fordøjelsesproblemer, som for eksempel kompression fra omkringliggende organer, adhærence (sammenklæbning) og strækpåvirkning af ligamenter eller omkringliggende vævsstrukturer, hvilket kan medføre en ubehagelig følelse og fordøjelseproblemer.
Visceral behandling har til formål at påvirke ligamenter, bughinden (via blodforsyningen til organerne) samt støttevævet omkring organerne. Dette gøres ved hjælp af viden om de anatomiske strukturer og hands on. Målet er at genskabe normale forhold, position, mobilitet og fremme blodcirkulationen til og fra organet.
Det viscerale system - organernes bevægelighed, kan betragtes som alle andre led i kroppen, og skal kunne bevæge sig frit i forhold til hinanden. Hvis der er begrænsninger, kan der opstå ændringer i fordøjelsesystemet, bevægeligheden af ryggens led, bækkenet og en påvirkning af vejrtrækningen.
Man kan leve og spise sundt, men hvis kroppen og fordøjelsesystemet ikke fungerer optimalt kan det skyldes restriktioner i fordøjelsesystemet, som bør undersøge og behandles.
På den måde vil osteopatisk behandling ofte kunne hjælpe kroppen tilbage i balance uden indtagelse af medicin.