Emotionel/psykisk forårsaget spændinger

Hvad er emotionelt forårsaget spændinger?

Er du stresset i en periode? Føler du dig nedtrykt, utilstrækkelig eller lider du af angst? Så er der stor sandsynlighed for, at din psykiske tilstand vil give sig til udtryk fysisk. Det samme kan ske, hvis du har været ude for en traumatiserende oplevelse, som fortsat sidder i dig.

Når du bliver påvirket emotionelt, overføres den psykiske energi til spændinger i kroppen.
Spændingerne opstår i kroppens muskler, som bliver stive og ømme. Det sker som en reaktion på, at kroppen forsøger at beskytte sig selv i situationen. Når kroppen bliver stresset, sender hjernen signaler ud i kroppen, og det er disse signaler, der over tid kan lede til spændinger.

Med andre ord håndterer kroppen emotionelle situationer ved at udvikle muskulære spændinger. Det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem din emotionelle tilstand og din fysiske tilstand.

Vær på vagt over for spændinger

Det er vigtigt at tage spændinger i kroppen alvorligt. Sådanne muskulære spændinger påvirker nemlig nervesystemet, åndedrættet og cirkulationen i kroppen. På længere sigt kan det udløse stress i kroppen og kroniske smerter.

De fysiske smerter skyldes, at spændingerne vokser sig større og større, hvis ikke de behandles. Spændte muskler vil have vanskeligere ved at udskille affaldsstoffer på optimal vis, og dermed kan affaldsstofferne ophobe sig i musklerne.

Få den rette behandling

Med osteopatisk behandling kan jeg påvirke strukturen i din krop og arbejde med de muskulære spændinger, der forårsager smerter. Jeg bruger manuelle teknikker til at løsne op for spændingerne, hvilket har en direkte effekt på både din fysiologiske og psykiske tilstand.

Lider du af emotionelt forårsagede spændinger, vil jeg blandt andet instruere dig i en række simple øvelser, du skal lave jævnligt. Disse øvelser er målrettet specifikt til at ramme spændingerne i din krop, så du slipper af med dine smerter.