Hovedpine kan være en yderst invaliderende tilstand, som mange danskere lider under. Tilstanden forårsager ofte et højt forbrug af smertestillende og reducerer livskvaliteten for den, der er ramt. Men smertestillende er langt fra den eneste og bedste måde at håndtere hovedpine på.
Med osteopati tilbyder jeg ikke alene at afhjælpe din hovedpine, men jeg kan også finde årsagen til, hvorfor du lider af dine smerter, så vi sammen kan sætte ind over for problemet. Osteopatisk behandling af hovedpine er således et godt og langsigtet alternativ til medicinsk behandling.
Hvad er årsagen til din hovedpine?
Dette spørgsmål er det første, der ønskes besvaret, når du kommer i klinikken. Årsagen til din hovedpine er nemlig afgørende for, hvorvidt osteopatisk behandling vil kunne afhjælpe hovedpinen. Derfor indleder jeg med at spørge dig ind til en række forhold omkring din hovedpine og kombinerer disse spørgsmål med en manuel undersøgelse.
Nogle af de mest udbredte årsager til hovedpine er:
- Muskulære spændinger, som forårsager det, der kaldes spændingshovedpine.
- Dårlig blodgennemstrømning.
- Irritationer af nerver
Dette er nogle af årsagerne til det, der kaldes ’primære hovedpiner’, som er sygdomme i sig selv. Det er disses årsager, der kan behandles med osteopati. Dog kan hovedpine også være et symptom på sygdomme – eksempelvis problemer med øjnene eller ørerne – og da disse sygdomme kræver særskilt behandling, er det vigtigt at fastslå årsagen til hovedpinen.
Hvad kan du forvente dig af osteopati?
Hvilken specifik type osteopatisk behandling, der er velegnet til at afhjælpe din hovedpine, afhænger af, hvad din hovedpine skyldes. Derfor er det ikke muligt at give et entydigt svar på, hvilken osteopatisk behandling du vil få.
Behandlingsteknikkerne består dog blandt andet af manipulation, mobilisering og stræk. Det betyder, at du ved en konsultation kan forvente en høj grad af manuel behandling. Manipulation kan blandt andet ske af nakkehvirvler for at frigøre fastklemte nerver og bindevævsstrukturer, mens mobilisering af kranieknogler kan medvirke til at forbedre blodgennemstrømningen, så grundlaget for hovedpinen fjernes.
Forandringer efter første behandling
Mange oplever en betydeligt forbedret tilstand allerede efter første osteopatiske behandling. Det skyldes, at behandlingsteknikkerne med det samme vil gå ind og skabe positive forandringer i kroppen.
I begyndelsen kan behandlingen først og fremmest reducere antallet af hovedpineanfald, men fortsætter du i et længere osteopatisk behandlingsforløb, hvormed den basale årsag til hovedpinen bearbejdes, er der stor sandsynlighed for, at du kan blive helt fri for din hovedpine.